Ny svindel: Hackere flår din konto på rekordtid

9. juli 2019 13:51 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

I en ny form for svindel aflurer hackere den SMS-kode, der bliver sendt fra Nets, når du foretager et køb på internettet.

Del:

Den internetbaserede kriminalitet er stigende i Danmark, og flere bliver udsat for svindel. En ny form for svindel er vundet frem, som ligger sig meget op af det allerede velkendte tricknummer, der kaldes phishing.

Nu opleves svindlen, der kaldes live phishing, hvor hackere snyder sig til køb på nettet ved at overvåge din SMS-kode fra Nets. Det fremgår af Forbrugerrådet Tænk.

Men der er flere forbehold, som du kan tage, for ikke at havne i fælden. Dem kan du læse om i galleriet ovenfor.

Nyt svindelnummer

Den nye form for phishing, der lige nu hærger, kaldes live phishing.

Ved live phishing benytter kriminelle sig af den SMS-kode, som du får tilsendt fra Nets, når du foretager køb på internettet.

Forinden har den forurettede klikket på et link i en annonce for at købe en vare. Linket fører til en falsk hjemmeside, hvor svindleren kan overvåge, hvad den forurettede foretager sig, som eksempelvis at skrive sine kortoplysninger og den kode, der er modtaget af Nets.

Bruger samme koder

Overvågningen gør det nemt for svindleren at benytte sig af både kortoplysninger og engangskoden fra Nets.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Svindleren bruger de oplysninger til i samme sekund at gennemføre et køb på en anden hjemmeside.

Dét, at gerningsmanden misbruger kortoplysningerne i samme øjeblik, som den forurettede tror, at vedkommende foretager et køb, er grundlaget for navnet live phishing.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu