ANNONCE

Ny teknik skal sladre om blodspors alder

15. december 2019 17:45 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Forskerne udvikler på ny retskemisk metode, der for første gang afslører alderen på blodspor og fingeraftryk.

Normalt er DNA noget, vi hører om i forbindelse med politisager.

Med enten spyt, hud, hår, sæd eller blod, kan der skabes en DNA-profil.

Siden 1869 har DNA været kendt, men selv om metoden er blevet udviklet meget siden, er der stadig uregelmæssigheder at finde i forbindelse med politisager.

Selv om en forbryder sætter blodspor eller fingeraftryk på et gerningssted, er det ofte svært at bevise, at han var der på tidspunktet for forbrydelsen.

For hidtil har det ikke været teknisk muligt for efterforskerne at bestemme alderen på biologiske spor.

Stort arbejde forud

Derfor er forskere fra Afdeling for Retskemi ved Institut for Retsmedicin nu blandt andet sammen med Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) ved Rigspolitiet i gang med at udvikle en ny analysemetode.

– Lykkes vores projekt, vil politiet kunne tidsbestemme sporet og se, om personen var der på gerningstidspunktet, siger adjunkt Kirstine Lykke Nielsen fra Afdeling for Retskemi. Hun er leder af projekt TraceAge.

Der har været mange tidligere forsøg med at sætte alder på biologiske spor. Men først nu har måleteknik og databehandlingsmetoder nået et niveau, hvor det er muligt.

Et biologisk spor består af en kompleks blanding af stoffer. Hver især forsvinder de med forskellige hastigheder over tid. Forskerne skal identificere stofferne og dermed udvikle en metode, der kan afgøre sporets alder.

Den biologiske nedbrydning i fingeraftryk og blod ligner nedbrydningen i fødevarer. Derfor er Institut for Fødevarevidenskab også med i projektet.

Massevis af data

Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) under Rigspolitiet undersøger årligt knap 9500 fingeraftryk og næsten 2000 blodspor. De ser store muligheder i metoden.

– Vi kan bedre udelukke uskyldige fra at have været involveret i en forbrydelse. Men det kan også hjælpe os med at fokusere på, hvilke personer vi kan hæfte til forskellige ting på et gerningssted, siger Stine Rasmussen, projektleder ved NKC.

Projektet kræver analyse af store datamængder. Derfor er Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet også med i projektet.

– Vi er rimelig fortrøstningsfuld og har allerede lavet vellykkede pilotforsøg, hvor vi kan sige, om et spor er en-to dage gammelt eller ældre. Men vi håber i første omgang at komme helt ned på halve dage. I dag kan man ikke sige, hvor gammelt et fingeraftryk er, siger Kirstine Lykke Nielsen.

Ændring i politisager i Danmark

DNA kan bruges til at finde frem til en gerningsmand i en politisag, men det kan også bruges til at bedømme identiteten på en mor eller far, eller måske en afdød, hvis man ikke kender til personens ophav.

I politisager er der for nyligt foretaget en ændring i proceduren med brug af DNA-profiler i politiets referenceprofiler.

Retningslinjerne skete efter en person blev fejlagtig mistænkt i en sag, hvor hans DNA gav et match i dna-profilregistret med 10 DNA-systemer, mens det i en supplerende analyse ved 16 DNA-systemer,viste, at der ikke var grundlag for mistanken.

Derfor skal indhentede spor sammenholdes med DNA-profiler i dna-profilregistret med kun 10 DNA-systemer altid opdateres til 16 DNA-systemer.

Alle politikredse skal ligeledes sikre sig, at de gør brug af 16 DNA-systemer både for personprofiler og indhentede spor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu