ANNONCE

Uhyggelig bakterie i udbrud: Det skal du vide

26. august 2019 06:19 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Resistent bakterie, der i 2018 smittede 525 danskere, har spredt sig fra østdanske sygehuse til hele landet.

De fleste har hørt om bakterien MRSA, der kan give problemer, fordi den er resistent over for nogle typer antibiotika.

Men nu er en ny type resistent bakterie dukket op på landets sygehuse.

Den hedder vancomycinresistente enterokokker – i daglig tale VRE.

På få år har den spredt sig fra primært østdanske sygehuse til sygehuse over hele landet.

– Vi har set en betydelig stigning af patienter, der har fået infektioner med den her bakterie på danske hospitaler inden for de seneste fem år, siger afdelingslæge Robert Skov.

Han er national koordinator for antibiotikaresistens hos Statens Serum Institut.

I 2013 blev bakterien konstateret hos 227 patienter. Det var i 2018 mere end fordoblet til i alt 525 patienter.

– Problemet er, at vi har meget få typer antibiotika tilbage til at behandle infektioner med de her bakterier, siger Robert Skov.

I galleriet ovenfor kan du læse mere om multiresistente bakterier.

Mange patienter smittet

I foråret blev bakterien fundet hos 44 procent af de indlagte patienter på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital.

Det betød, at patienterne blev isoleret, og en grundig rengøring blev iværksat.

Man kan godt bære rundt på bakterierne uden at være syg. Men for de mest svækkede patienter kan bakterien være et farligt bekendtskab.

– Det er en meget problematisk infektion at få, fordi den rammer svært dårlige patienter, for eksempel intensive patienter eller patienter med dårligt immunforsvar, siger Robert Skov.

Tag VRE alvorligt

Der er god grund til at tage VRE særdeles alvorligt, lyder det.

– Antalsmæssigt ser vi efterhånden flere, der får blodforgiftning med VRE end MRSA. Så det er et stigende og efterhånden betydeligt problem, vi ser, siger Robert Skov.

Spredningen af bakterien menes at ske, når patienter flyttes fra en afdeling til en anden og fra et sygehus til et andet.

Artiklen fortsætter under videoen

Har man først fået bakterien ind på en afdeling, kræver det skærpet hygiejne og grundig rengøring at slippe af med den.

– Vi har set, at man er i stand til at lukke et udbrud ned, hvis man strammer op på hygiejnen.

– Men fordi der er så mange VRE-bakterier i omløb, så ser vi igen og igen introduktion af bakterien på vores hospitaler, siger Robert Skov.

Der findes endnu ingen færdig plan for, hvordan man kan inddæmme bakterien.

– Nu har vi kortlagt den her udvikling, og så er det op til myndigheder og politikere at se på, hvordan man skal håndtere det her i forhold til det samlede sundhedsbillede, siger Robert Skov.

Fakta

Bag om de desistente bakterier, der er svære at slå ihjel

Antibiotika spiller en nøglerolle i behandlingen af infektioner og har reddet millioner af menneskeliv.

Men antibiotika bliver ikke ved med at virke, hvis der bruges for meget af det, og hver gang vi bruger antibiotika, bliver bakterier mere resistente.

De bakterier, der blandt andet giver problemer, er:

* MRSA, hvor der ud over den type, der kommer fra svin, er flere andre, som spredes mellem mennesker.

MRSA giver typisk sårinfektion, bylder og børnesår, men kan også give infektion i knogler og led samt blodforgiftning.

* ESBL (Extended Spektrum Beta-Lactamase). Det er tarmbakterier, som især kommer fra fjerkræ.

Op mod halvdelen af kyllinger i køle- eller frysediske i supermarkeder har de bakterier eller lignende resistente bakterier på sig. Det er derfor vigtigt med god hygiejne i køkkenet, når man tilbereder fjerkræ og råt kød.

ESBL-bakterier giver typisk blærebetændelse, men de kan også give nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning.

* Clostridium difficile er en tarmbakterie, som har spredt sig fra Nordamerika til blandt andet Danmark.

Den giver diarré og smitter via afføring. Den danner sporer, som er en form for dvaleform, bakterien kan antage. Det betyder, at eksempelvis vand, sæbe og sprit ikke kan slå den ned.

* VRE (Vancomycin resistente enterokokker). Disse bakterier er født resistente over for en lang række antibiotika. Det giver derfor store behandlingsproblemer.

VRE giver typisk blærebetændelse, men bakterien kan også sætte sig på hjertets klapper og give hjerteklapbetændelse.

Kilde: Medicin.dk.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu