Ny vinforretning åbner i Kolding

25. september 2017 15:22 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Ny Winestore Shop åbner i Bramdrupdam i starten af oktober.

Ny vinforretning åbner i Kolding
Vennerne Allan Karlskov og Søren Thrane åbner en vinforretning i Bramdrupdam. Foto: N.O.Skøtt.

Vennerne Allan Karlskov og Søren Thrane har travlt.

De har faktisk meget travlt med at lægge sidste hånd på indretningen af deres splinternye vinforretning: Winestore Shop, som de etablerer  på Damstien 1 i Bramdrupdam, ved siden af Netto.

De sidste to måneder har vennerne arbejdet ihærdigt med at indrette den nye spændende vinforretning – i et – fra start – fuldstændigt  råt lokale.

Om et par uger åbner de forretningen, skriver Søren Thrane i en pressemeddelelse.

Import og salg på fritidsbasis

I henholdsvis syv og fire år har de hver for sig – importeret og solgt kvalitetsvin fra mindre producenter på fritidsbasis.

De sidste to år har de arbejdet meget sammen, blandt andet har de stået bag de to sidste års vinmesser i Parkhallen. Vinmessen i 2018 bliver for i øvrigt den 21-22. april.

Det der startede beskedent i mindre skala, hjemme i kælderen og en Boxit-garage med salg til venner og bekendte har efterhånden udviklet sig i en sådan grad, at “garagesalget” ikke mere var en mulighed.

Nu åbnes en rigtig vinforretning

Derfor tager de nu springet og åbner en rigtig vinforretning, så deres vine kan komme frem i lyset på hylderne.

Specialiteter som pasta, pesto, olivenolie samt et spændende sortiment af rom, whisky og gin vil også være at finde i butikken.

Butikkens åbningstider vil være fredag eftermiddag og lørdag samt efter aftale.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu