ANNONCE

Derfor er der ingen nye coronatal

26. oktober 2020 14:15 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

De er forsinket, oplyser Statens Serum Institut.

Derfor er der ingen nye coronatal
Dagens tal er forsinket. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Dagens opdatering af danske nøgletal for coronavirus er forsinket.

Det oplyser Statens Serum Institut på deres hjemmeside:

“Grundet tekniske problemer vil dagens tal være forsinket,” lyder den korte forklaring.

Hidtil er 40.356 danskere testet positiv for coronavirus. 702 er døde.

Pressemøde klokken 17

Tidligere på dagen har en række myndigheder indkaldt til pressemøde om status på corona-situationen i Danmark.

Mødet afholdes klokken 17, og har deltagelse af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, Statens Serum Instituts faglige direktør, Kåre Mølbak, Rigspolitichef Thorkild Fogde samt Styrelsen for Patientsikkerheds direktør, Anne Lykke Petri.

Det er ikke nærmere specificeret, hvad pressemødet vil dreje sig om.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu