ANNONCE

Nye danske corona-tal: Så mange er nu syge

16. august 2020 14:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Antallet af indlagte coronapatienter falder med 2 til 12 personer.

Nye danske corona-tal: Så mange er nu syge
Antallet af danske corona-smittede er steget med 134 fra lørdag til søndag. Se alle tallene i faktaboksen i bunden af artiklen. Arkivfoto: Scanpix.

Der er registreret 134 nye smittede med coronavirus, oplyser Statens Serum Institut.

Antallet af indlagte falder med 2 til 12 personer, fremgår det af opgørelsen, der søndag er lagt på seruminstituttets hjemmeside. Du kan se alle tallene i faktaboksen i bunden af artiklen.

Der er ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald. Totalt set er 621 personer døde med covid-19.

De 134 nye smittetilfælde skal ses på baggrund af, at yderligere 21.563 personer er testet.

15.617 smittede

Totalt set har der siden slutningen af februar, da den første coronapatient blev registreret herhjemme, været 15.617 smittede.

Af dem har 13.340 overstået infektionen.

Lørdag blev der meldt om 104 nye smittetilfælde.

Samtidig stod det klart, at der for første gang i fem måneder er nul coronapatienter på landets intensivafdelinger.

Fakta

Søndagens coronatal

Søndagens tal om coronasituationen i Danmark er angivet nedenfor.

Det første tal er det samlede tal, mens tallet i parentes angiver ændringen sammenlignet med i går.

Antal prøver taget: 1.938.033. (+34.134).
Antal testede: 1.400.577. (+21.563).
Antal døde: 621. (0).
Antal smittede: 15.617. (+134).
Antal indlagte: 12. (–2).
Antal på intensiv: 0. (0).
Antal på intensiv og i respirator: 0. (0).
Antal raskmeldte: 13.340. (+65).

Kilde: Statens Serum Institut.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu