ANNONCE

Dansk smittetal stiger

18. april 2021 14:04 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

902 er det seneste døgn registreret smittet med corona

Dansk smittetal stiger
SSI har netop offentliggjort søndagens danske smittetal. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Det seneste døgn er der registreret 902 coronatilfælde i Danmark, oplyser SSI.

Smittetilfældene er fundet blandt 214.601 PCR-prøver, og andelen af smittede – den såkaldte positivprocent – ligger derved på 0,42 procent.

Det er den højeste positivprocent i to uger.

Med til historien hører dog, at det er vanskeligt at sammenligne positivprocenten med, hvad den var for uger tilbage.

Det, fordi langt flere bliver testet nu, efter coronapasset, der kan kræve en negativ test, er trådt i kraft.

181 personer var søndag morgen indlagt med coronavirus på landets hospitaler. Det er otte flere end lørdag.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

35 af de indlagte personer ligger på intensivafdelingen. Det er fem færre end lørdag. 24 af de indlagte får søndag hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er det seneste døgn registreret tre dødsfald med coronavirus.

Der er det seneste døgn også foretaget 85.488 lyntest. De positive tilfælde fra lyntest indgår grundet usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu