ANNONCE

Nye tal: Så mange er smittet

15. april 2020 10:18 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Onsdag genåbnede Danmark lidt. Her er de seneste smittetal:

Nye tal: Så mange er smittet
Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm kan onsdag se på, at antallet af smittede er steget. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

170 er testet positive for coronavirus siden tirsdag, oplyser Statens Serum Institut. 6681 er bekræftet smittet i alt. Reelt menes langt flere at være smittet.

I alt er 77.712 danskere blevet testet for smitte med coronavirus.

Tallene, der er offentliggjort onsdag klokken 10, er opgjort klokken otte, og de dækker derfor ikke onsdag. Så effekten af den første fase af den kontrollerede genåbning af daginstitutioner og mindre skoleklasser er altså ikke til at læse.

Der er endnu ikke opgjort dødstal og antal indlagte. De kommer senere på dagen. Dermed er den officielle status endnu, at 299 danskere er døde. SSI skriver selv på sin hjemmeside, at antallet af dødsfald er lig med, at 4,5 procent af de, der er påvist smittet, er døde, mens de har været smittet med coronavirus eller lidt af den medfølgende sygdom covid-19.

Hvad angår de døde er det – som tidligere – ikke muligt at sige, at patienterne er døde af coronavirussen. I stedet er der tale om, at personerne er døde og samtidig smittet med coronavirus. Sådan opgøres tallet, og mange af dem – langt størstedelen – har i forvejen lidt af andre sygdomme.

Ifølge sundhedsmyndighederne beskrives det således: “Opgørelsen af antallet af døde omfatter dødsfald, der er registreret indenfor 30 dage efter påvist COVID-19-infektion. COVID-19 er ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet.”

Nogle af tallene skal generelt tages med et gran salt. Vurderingen er nemlig desuden, at ganske mange danskere er smittet uden selv at vide – og uden myndighederne ved det.

Statens Serum Institut vurderer, at op mod 30-70 gange flere end de officielle tal kan være smittet med virusset. Det er dels baseret på erfaringer fra Island og Tyskland. Derudover er estimatet bygget på test af 1000 danskere, der har doneret blod.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu