Nyt studie: Katte er ligesom deres ejere

7. juli 2019 22:35 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En ny undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem kattes personlighedstræk og deres ejeres.

Der har været mange antagelser om, hvorvidt køledyr ligner deres ejer. Og en ny undersøgelse kan nu til dels bekræfte, at det kan være sandt.

En ny undersøgelse viser, at katte kan have nogle af de samme personlighedstræk som deres ejere. Faktisk afspejler katten personlighedstræk fra sin ejer.

Det skriver People.

3000 katteejere

Nottingham Trent University og University of Lincoln står bag undersøgelsen, hvor 3000 katteejere er blevet spurgt spørgsmål vedrørende deres kattes personlighed.

Der blev givet point indenfor de fem personlighedstræk behagelighed, samvittighed, ekstroversion, åbenhed og neuroticisme.

Det har vist en slående sammenhæng mellem kat og ejer.

Afspejler personlighed

Data fra undersøgelsen viser, at katte afspejler deres ejers personlighedstræk.

Nogle personlighedstræk var koblet til bestemt adfærd hos kattene. Eksempelvis havde en katteejer, der fortalte, at vedkommendes kat opførte sig dårligt, fået høje point indenfor neuroticisme.

Artiklen fortsætter under videoen.

Ydermere viste undersøgelsen, at hos katte, hvis ejere var mere neurotiske, var der større udfald af negative personlighedstræk som aggressivitet og nervøsitet.

Mens det med omvendt fortegn også gjaldt for katteejere, der var mere behagelige. Deres katte var mindre aggressive.

Børneopdragelse

Forskerne bag studiet fortæller, at undersøgelsens data på mange måder minder om det data, der kommer fra undersøgelse om børneopdragelse. Her har forældres personlighedtræk også en effekt på, hvordan børn reagerer.

Desuden fremhæves det, at mange ejere anser deres katte for at være en del af familien og knytter tætte bånd til dem. Det er derfor sandsynligt, at den måde vi interagere med vores kæledyr på, har indflydelse på deres opførsel.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu