ANNONCE

ØV: Så våd bliver påsken

24. marts 2016 08:13 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Påskeferie- og frokost bliver våd - og ikke på den gode måde.

ØV: Så våd bliver påsken
Påsken bliver - desværre - våd på den dårlige måde i år. Foto: Scanpix

En påskefrokost er ofte en våd omgang, når snapsen flyder sammen med kylle-rylle bajerne, men i år bliver påsken våd i mere end én forstand. Det bliver nemlig regnvejr.

Det fortæller Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) vagthavende meteorolog Henning Gisselø til Newsbreak.dk.

– Allerede torsdag aften vil der være et skift i vejret, og der kommer nogle fronter med skyer fra vest, og i de skyer er der altså regn. Det fortsætter formentlig resten af påsken, så det bliver altså ikke en super påskeferie med høj sol, fortæller han torsdag morgen.

Det forventes, at der falder 11 millimeter regn i Nordjylland, 15 i Midt- og Vestjylland, 10 i Østjylland, 14 i Syd- og Sønderjylland, seks på Fyn, fem på Syd-/Vestsjælland, Lolland og Falster, fem i København og på Nordsjælland, mens der blot forventes en enkelt millimeter regn på Bornholm hen over påskedagene.

Klart vejr giver nattefrost

For de, der som journalisten, stod tidligt op torsdag opdagede formodentlig, at temperaturen havde fået et ordentlig hak ned ad igen. Natten har nemlig været skyfri, og det får varmen til at fise ud i verdensrummet, som Henning Gisselø formulerer det.

– De får nu ikke nogen betydning for vejret torsdag, at det har været koldt i nat. Lynhurtigt får solen nemlig fat, og så stiger temperaturen igen. Men så kommer regnen jo, siger han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu