ANNONCE

Onanerende mand forsvandt som dug for solen

30. december 2015 18:41 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En kvinde har anmeldt en mand for blufærdighedskrænkelse. Han onanerede og stønnede ved et busstop.

Onanerende mand forsvandt som dug for solen
Ved et busstop i Roskilde onanerede en mand. Det anmeldte en kvinde til politiet. Modelfoto: Scanpix

En onanerende mand blev skræmt væk af en kvinde, der opdagede ham.

Tirsdag aften ved Astersvej i Roskilde opdagede en kvindelig buspassager, at en mand stod og stønnede og onanerede bag et busstoppested.

Det anmeldte hun til politiet klokken 19.59, men hun vidste ikke, hvor manden var forsvundet hen. Det skyldes, at bussen dukkede op i nærmest samme øjeblik, som kvinden opdagede ham.

Efter at have søgt manden i området uden held, beder politiet i Roskilde om hjælp fra personer, der har bemærket manden i området eller kan give oplysninger om hans identitet.

Lokalpolitiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu