ANNONCE

Nye coronatal afslører lille stigning

23. juni 2020 14:17 | Af: Ritzau Fokus

Antallet af indlagte med coronavirus er faldet med fem det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut. Dog er antallet af indlagte på intensiv steget.

Nye coronatal afslører lille stigning
Der er fortsat få indlagte og nye positive tilfælde. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

En person er registreret død med coronavirus det seneste døgn. Dermed er i alt 603 personer registreret døde med corona i Danmark.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut tirsdag.

Antallet af indlagte med coronavirus på landets hospitaler falder med fem til 32.

Lille stigning

Heraf er i alt otte indlagt på intensiv – og fem af dem ligger i respirator.

Det er en lille stigning sammenlignet med mandag, da der var syv på intensiv og fire i respirator.

Det seneste døgn er der bekræftet 34 nye smittetilfælde i befolkningen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu