ANNONCE
Region Hovedstaden rykker som den første region op i risikoniveau 4 på covid-19 risiko-skalaen. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.
Risikovurderingsskalaen går fra et til fem. Det er første gang, at en region bliver sat til niveau 4.
– Ud fra en samlet vurdering, hvor der er lagt vægt på særligt den høje og stigende incidens og positivprocent i Region Hovedstaden, den udbredte samfundssmitte i alle regionens kommuner og den stigende smitte på plejehjem, vurderes det samlet, at risikoniveauet i Region Hovedstaden er på risikoniveau 4, skriver Indsatsgruppen for Covid-19 Håndtering i en risikovurdering.
Magnus Heunicke skriver på Twitter, at “kritisk høj incidens i hovedstadsområdet, kan give begyndende pres på sygehuskapacitet”.
Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:
– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.
– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.
– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.
– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.
– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
ANNONCE