ANNONCE

En hel opgang rømmet: Mand i livsfare efter brand

11. november 2018 07:18 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Med svære forbrændinger er en person blevet bragt på sygehuset efter brand i etageejendom i Sønderborg.

En hel opgang rømmet: Mand i livsfare efter brand
Det lokale beredskab måtte slukke brand og redde en person ud. Arkivfoto: Scanpix

En mand er i livsfare efter en brand i en etageejendom på Kærvej i Sønderborg lørdag aften. Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Søren Strægaard til Ritzau søndag morgen.

Den tilskadekomne er bragt til sygehuset med svære forbrændinger. De pårørende er sent på natten blevet underrettet.

Politiet ønsker klokken halv seks søndag morgen ikke at meddele yderligere om mandens identitet, men fortæller, at hans tilstand fortsat er kritisk. Politiet fik anmeldelsen om branden kort efter klokken 19.30 lørdag aften.

Omkring en time senere meddelte politiet på Twitter, at alle personer var ude af opgangen, og kort derefter kunne vagtchefen fortælle, at branden var slukket.

Årsagen til branden kendes endnu ikke, oplyser vagtchefen søndag morgen.

Sønderborg Brand og Redning rykkede ud med tanksprøjte, stigevogn og en fotovogn.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu