ANNONCE

Obduktionsrapport: Sådan døde milliardær

16. august 2019 23:29 | Af: Ritzau Fokus

Jeffrey Epstein stod til op mod 45 års fængsel, men han endte sine dage i sin celle inden en retssag.

Obduktionsrapport: Sådan døde milliardær
Jeffrey Epstein begik selvmord. Foto: Scanpix

Den amerikanske milliardær Jeffrey Epsteins dødsårsag er nu slået fast. Han begik selvmord.

Det viser en obduktionsrapport fredag, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge obduktionsrapporten hængte den 66-årige Epstein sig selv i sin fængselscelle. Han blev fundet død omkring klokken 07.30 lørdag morgen lokal tid.

Epstein sad i Manhattan Correctional Center og var anklaget for menneskehandel og overgreb mod adskillige mindreårige piger. Han risikerede op til 45 års fængsel.

Fortsat krise

Efter hans død har en kvinde, som siger, at hun blev seksuelt udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var 14 år, lagt sag an mod finansmandens bo.

I sidste måned blev Epstein fundet halvt bevidstløs i en detention i New York efter et selvmordsforsøg, og han blev derfor efterfølgende overvåget.

Hvordan han alligevel bar sig ad med at tage sit eget liv vides ikke. En anonym fængselsvagt peger på, at på grund af underbemanding i fængslet var der ingen vagter på dødsnatten.

Jeffrey Epstein havde haft forbindelser til nogle af USA’s mest magtfulde personer. Blandt dem, som han havde været på venskabelig fod med, var præsident Donald Trump, tidligere præsident Bill Clinton og Storbritanniens prins Andrew.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu