ANNONCE

Voldsom stigning

7. august 2020 04:52 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

USA og Brasilien står for omkring 40 procent af de 19 millioner smittede på verdensplan.

Antallet af bekræftede smittetilfælde med coronavirus har passeret 19 millioner på verdensplan.

Det viser tal fra Johns Hopkins University tidligt fredag morgen dansk tid.

Dermed er der på fire dage blevet konstateret mere end en million nye smittede på verdensplan. Mandag rundede universitetets optælling 18 millioner.

Siden at det bekræftede antal smittede 28. juni rundede ti millioner, er der hver fjerde til sjette dag blevet registreret yderligere en million smittede.

Det er en stor stigning i smittespredningen, siden virusset først brød ud i Kina i slutningen af sidste år.

USA og Brasilien, som er de lande i verden med det højeste antal smittetilfælde, står for omkring 40 procent af de 19 millioner smittede, skriver nyhedsbureuaet AFP.

USA har 4,8 millioner bekræftede smittede, mens Brasilien har knap tre millioner smittede.

På verdensplan er i alt 11,5 millioner blevet erklæret raske, efter at de har fået konstateret coronavirus. 713.406 coronapatienter verden over har mistet livet.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu