ANNONCE

Lukker skoler og daginstitutioner

19. februar 2021 15:25 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Kolding har været ramt af udbrud af smitte på skoler og institutioner og har det højeste smittetryk i landet

Lukker skoler og daginstitutioner
Alle skoler og daginstitutioner i Kolding lukker til og med 28. februar efter stigende coronasmitte. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.(Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Alle skoler og daginstitutioner i Kolding lukker til og med 28. februar efter stigende coronasmitte. Tiltaget skal bremse smittespredningen.

Det oplyser Sundhedsministeriet fredag i en pressemeddelelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at der er risiko for yderligere smittespredning, i forbindelse med at skoleelever og en del børn i dagtilbud skulle vende tilbage fra vinterferie mandag.

Alle borgere over 12 år i Kolding opfordres til at lade sig teste. Der vil være kapacitet, så alle borgere over to år kan blive testet, oplyses det.

Der vil være nødpasning for børn, hvis forældre har et pasningsbehov som følge af deres arbejde. Og børn med særlige behov er undtaget nedlukningen.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu