ANNONCE

Londons politi skyder mand efter muligt angreb

2. februar 2020 17:07 | Af: Ritzau Fokus

Flere personer skulle angiveligt være blevet stukket ned.

Londons politi skyder mand efter muligt angreb
En mand er blevet skudt af politiet. Foto: Colourbox

En mand er søndag eftermiddag blevet skudt af politiet i området Streatham, der ligger i det sydlige London.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det skriver Londons politi på Twitter.

Flere personer skal være blevet stukket ned forinden, men de nærmere omstændigheder er stadig ved at blive undersøgt.

Politiet kalder hændelsen for “terrorrelateret”.

Tre skud

Tilstanden på manden, der er blevet skudt, er ikke umiddelbart kendt.

Det vides heller ikke umiddelbart, hvordan tilstanden er på de personer, der skal være blevet stukket ned.

Ifølge britiske BBC har vidner på sociale medier skrevet, at de hørte tre skud blive affyret omkring klokken 14 lokal tid. Det forlyder samtidig, at tilskadekomne skal være blevet behandlet på stedet.

En person skriver på Twitter, at “noget stort sker på Streathams hovedvej. Der er bevæbnet politi, og vejene er lukket”. Det skriver BBC.

Tilbage i november skød og dræbte politiet en anden mand i London.

Han var iført en falsk selvmordsvest og stak to personer ihjel og sårede yderligere tre, inden han blev overmandet af tilstedeværende. Det blev af myndighederne kaldt for et terrorangreb, skriver nyhedsbureauet Reuters.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu