ANNONCE

Ord og jagtgevær mod kvindelig bekendt

27. juli 2020 22:35 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Manden troppede pludselig op på kvindens adresse.

Ord og jagtgevær mod kvindelig bekendt
En mand truede en kvindelig bekendt med både ord og et jagtgevær. Så tog politiet affære. Arkivfoto: Colourbox.

En kvinde blev fredag truet med både ord og våben.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken 19.46 anmeldte en 53-årig kvinde fra Roskilde, at hun kort forinden var blevet truet på livet af en tidligere, mandlig bekendt på Parkvej i Roskilde.

Manden var troppet på hendes adresse, hvor han både verbalt og ved fremvisning af et skydevåben havde truet hende på livet.

Bagefter var han gået fra stedet, så de tilkaldte patruljer traf ham på Møllehusvej, hvor en 59-årig mand fra Roskilde gik med et jagtgevær i et etui.

Han blev uden dramatik anholdt og sigtet for trusler på livet over for kvinden.

Ved et grundlovsforhør lørdag blev den 59-årige fremstillet og efterfølgende varetægtsfængslet foreløbig til den 20. august 2020.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu