Ordre på hjertestartere vækker europæisk opsigt

19. september 2015 05:30 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk
 
Ordre på hjertestartere vækker europæisk opsigt
DSBs investering i over 500 hjertestartere vil blive fulgt op af mange andre koncerner og organisationer, der prioriterer kunders og medarbejderes sikkerhed højt, fastslår Allan Nykjær Pedersen fra Lotek A/S, der også har udviklet et specielt grønt skab til installering i togene. Foto: Lene Esthave.

Lotek A/S får, med en ordre på over 500 hjertestartere til DSB, et gennembrud på markedet for hjertestartere til transportsektoren i både ind- og udland.

Løsningen til DSB er den første, som overholder alle de nye og skrappe europæiske sikkerhedsbestemmelser.

– Det er vores hidtil største ordre til transportsektoren, og jeg er overbevist om, at den vil få international betydning. Ikke blot for os, men også for vores leverandør. Der findes hjertestartere i togsæt rundt om i Europa, men installationen hos DSB er den første i Europa, som opfylder alle de skrappe sikkerhedskrav, som er indeholdt i en helt ny EU bestemmelse. Udover leveringen af hjertestarteren er det er bl.a. kravene til brandsikkerhed, som vi har hjulpet DSB med at opfylde, siger driftsdirektør Allan Nykjær Pedersen, fra Lotek A/S i Sønderborg.

Ordre på 520 hjertestartere

Sammen med forhandleren Hjerte112.dk i København har Lotek sikret sig ordren på levering af 520 hjertestartere til DSB. Hjertestarterne, der placeres i en specialudviklet boks, skal installeres i alle DSBs togsæt. De første 202 er på plads, og resten vil blive installeret i de kommende måneder.

Udfordringen i leverancen har været udviklingen og godkendelsen af det grønne specialskab, der indeholder hjertestarteren.

– Som dansker er jeg naturligvis stolt af, at DSB har været så utroligt vedholdende i kravet til sikkerheden. Selvom man måske har oplevet et vist tidspres, er der ikke gået på kompromis noget sted. Derfor kan vi fastslå at DSB er først til at overholde EU’s normer. Det giver helt naturligt passagererne en vis tryghed, fastslår Allan Nykjær Pedersen.

Ordre vækker opsigt

Ordren til DSB har vakt opsigt både herhjemme og internationalt. Lotek er allerede i kontakt med flere andre transportselskaber og koncerner i ind- og udland,hvor man prioriterer kunder og medarbejdernes sikkerhed højt og derfor vil investere i hjertestartere.

Den type hjertestartere der installeres i DSBs tog guider brugeren trin-for-trin gennem hele redningsforløbet. Hjertestarteren fortæller om, der skal trykkes hårdere, langsommere, hurtigere eller om man er på rette spor.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu