ANNONCE
Otte danskere er inden for det seneste døgn døde, mens de har været smittet med coronavirus.
Det er det højeste antal døde på ét enkelt døgn siden foråret.
Dermed er sammenlagt 797 døde med coronavirus i Danmark.
Det fremgår af de seneste tal fra Statens Serum Institut, SSI.
Der er konstateret 1367 nye smittetilfælde. Dette baserer sig på 81.621 tests.
Antallet af indlagte falder med fem til 255. Heraf er 40 indlagt på intensivafdelinger, og 23 er i respiratorbehandling.
Samtidig skriver sundhedsminister Magnus Heunicke, at det danske kontakttal nu er nedjusteret til 1.0.
SSI har i denne uge estimeret kontakttallet til 1 i Danmark. Epidemien er dermed stadig på samme høje niveau i DK, men vi har den under kontrol. Største opmærksomhed er fortsat alle kommuner i og omkring hovedstadsområdet, hvor incidensen er på et højt niveau #COVID19dk pic.twitter.com/TKu9HWMgAp
— Magnus Heunicke (@Heunicke) November 24, 2020
Dette betyder, at epidemien ikke længere vokser. Man skal ganske vist under 1.0 for at epidemien er aftagende, men kontakttallet var sidste uge på 1.1.
“SSI har i denne uge estimeret kontakttallet til 1 i Danmark. Epidemien er dermed stadig på samme høje niveau i DK, men vi har den under kontrol. Største opmærksomhed er fortsat alle kommuner i og omkring hovedstadsområdet, hvor incidensen er på et højt niveau,” skriver Magnus Heunicke.
ANNONCE