ANNONCE
Med det seneste døgn antal døde med coronavirus i Danmark – 27 personer – er det samlede antal nu over 2000.
Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Dermed er i alt 2010 borgere nu døde med virusset siden marts sidste år. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Bare inden for den seneste måneds tid er der sket en stor stigning i antallet af coronarelaterede dødsfald.
Antallet krydsede således 1000 for blot lidt over en måned siden – mere præcist 18. december.
Den seneste opdatering fra SSI viser, at der siden søndag er registeret 625 nye smittetilfælde i 90.776 prøver.
Det vil sige, at 0,69 procent af prøverne har vist et positivt svar.
Antallet af indlagte coronapatienter er siden søndag steget med 13 til 738.
– Jeg hæfter mig ved, at antallet af bekræftede smittetilfælde fortsætter den nedadgående tendens, vi har set den sidste uges tid, siger lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen, Roskilde Universitet, om mandagens smittetal.
– Spørgsmålet er, om det fald, vi ser i antallet af nye smittetilfælde med den normale corona, også er nok til at bremse udviklingen af den engelske variant B117, siger han.
ANNONCE