ANNONCE

I nat: Massiv udrykning i hele landet

16. august 2020 06:46 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Over hele landet fik politiet lørdag aften og natten til søndag anmeldelser om støjende fester i sommervarmen.

Politi over hele landet melder om endnu en travl weekendaften og -nat, hvor musik til ulempe har været hovedårsagen.

Se her, hvor mange anmeldelser politiet har modtaget om “musik til ulempe” lørdag aften og natten til søndag.

Tallet i parentes viser, hvor mange anmeldelser politiet modtog fredag aften og natten til lørdag.

* København: 187 anmeldelser. (104)

* Københavns Vestegn: Cirka 30 anmeldelser. (15)

* Nordsjælland: Ikke oplyst. (67)

* Midt- og Vestsjælland: Ikke oplyst. (ikke oplyst)

* Sydsjælland og Lolland-Falster: Cirka 30 anmeldelser. (25)

* Fyn: 47 anmeldelser. (28)

* Syd- og Sønderjylland: Cirka 30 anmeldelser. (20)

* Sydøstjylland: Melder om “samme niveau” som fredag aften og natten til lørdag. (31)

* Midt- og Vestjylland: Mellem 30 og 40 anmeldelser. (32)

* Østjylland: Cirka 50 anmeldelser. (30)

* Nordjylland: 39 anmeldelser. (18)

* Bornholm: 2 anmeldelser. (8)

Generende musik og anden larm kan udløse en bøde til de ansvarlige og føre til, at politiet konfiskerer musikanlægget.

I galleriet ovenfor kan du se gode råd til, hvordan du selv undgår at forstyrre din nabo.

Fakta

For høj musik kan give bøde

Læs om reglerne for at spille høj musik her:

* Det kan straffes med bøde at spille musik, der er til væsentlig ulempe for naboerne. Det betyder, at det er forbudt at spille så høj musik i haven, at det generer naboerne.

* Om musik i haven er til gene afhænger blandt andet af tidspunktet. Der er forskel på at spille musik om eftermiddagen og midt om natten.

* Ofte vil politiet starte med at give en advarsel og opfordre til, at musikken bliver skruet ned. Men Københavns Politi meddelte torsdag på Twitter, at det er klar til at udstede bøder uden en forudgående advarsel, og at de ansvarlige risikerer, at politiet beslaglægger deres musikanlæg.

* Politiet kan forbyde brug af højttalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende.

Kilder: Bolius, Ordensbekendtgørelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu