Overhaling gik galt: Bil kørte ind i traktor

25. april 2019 20:26 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Bilen rullede rundt og endte på taget.

Video: Local Eyes
Del:

Heldigvis endte det ikke så galt, da en overhalende bilist pludselig ramte ind i en stillestående traktor på Hovedvej 12, Esbjergvej, torsdag eftermiddag.

Se mere video hos Local Eyes.

Voldsomt ser det ellers ud, for den hvide personbil blev slynget rundt og endte på taget i grøften, fortæller Ivan Gohr Jensen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

– Der sker det, at bilisten overhaler en række biler på vejen, men pludselig dukker en modkørende traktor op, der holder og venter på at dreje til venstre. Bilen kører ind i den, siger Jensen.

Til trods for de malende beskrivelser og voldsomme billeder fra stedet, så er det tilsyneladende ikke alvorligt. Den mandlige bilist blev kørt til kontrol på sygehuset i Esbjerg.

Ifølge vagtchefen er det uvist, hvad der reelt gik galt ved uheldet, men noget tyder dog på, at bilisten ikke var tilstrækkeligt orienteret om modkørende trafik.

Uheldet skete klokken 13.18 torsdag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu