ANNONCE

Overhaling gik galt: To biler trillede rundt

13. november 2020 07:15 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Natten til fredag kørte to biler galt på Åby Ringvej i Aarhus.

Klokken 03.56 blev ulykken på Åby Ringvej anmeldt til Østjyllands Politi.

To biler, der kommer kørende i samme retning, kører pludselig galt mellem Bautavej og Edwin Rahrs Vej i Aarhus.

– Det er vores overbevisning, at det er sket i forbindelse med en overhaling, hvor bilerne snitter hinanden, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau til Newsbreak.dk.

– Begge biler triller rundt, tilføjer han.

Østjyllands Politi modtog i forbindelse med anmeldelse en melding om fastklemt.

To personer er kommet til skade.

– Der er sket personskade, men det er ikke livstruende. De to personer blev kørt på skadestuen, siger vagtchefen.

En bilinspektør blev tilkaldt til stedet, hvor vedkommende fortsat undersøger de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Det kan derfor få betydning for morgentrafikken, for det er uklart, hvornår bilinspektøren er færdig med arbejdet på stedet.

Østjyllands Politi vil dog skyde på, at bilinspektøren efter flere timers arbejde, muligvis er ved at være færdig.

– Det varer ikke så længe, før der åbnes op, vil jeg mene, siger vagtchefen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu