ANNONCE

Overlevede holocaust: Verdenskendt musiker død

1. december 2019 13:40 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Jansons modtog den danske Sonnings Musikpris 2018, og han blev regnet som en af verdens største dirigenter.

Overlevede holocaust: Verdenskendt musiker død
Den lettiske dirigent Mariss Jansons dirigerer Wiener Philharmoniker i den traditionelle nytårskoncert i 2010. Foto: Dieter Nagl/AFP

Den lettiske dirigent Mariss Jansons, der modtog den danske Sonnings Musikpris 2018, er død, 76 år, oplyser en talskvinde for Wiener Philharmoniker til nyhedsbureauet dpa.

Artiklen fortsætter under videoen.

Den verdenskendte musiker har i mange år haft et helbred, der ikke var i top. Det har blandt andet betydet, at Jansons gentagene gange har haft hjertetilfælde. Men ikke desto mindre blev han regnet som en af verdens største og mest dynamiske dirigenter.

Efter lægers anbefaling måtte han i juli aflyse en række planlagte koncerter med Bayerischen Rundfunks Symfoniorkester.

Født til at dirigere

Den succesfulde dirigent blev født den 14. januar 1943 i Letlands hovedstad, Riga. Hans far var dirigenten Arvid Jansons.

Men selvom han senere trådte i faderens fodspor, så var det faktisk moderen, der var mest afgørende i opvæksten. Moderen Iradia, der var operasanger, var jøde i det tyskbesatte Letland. Næsten samtlige jøder i Riga blev deporteret og dræbt under krigen.

DR har i et tidligere portræt af Jansons skrevet, at han gravide mor blev smuglet ud af den jødiske ghetto i Riga for at føde på et hemmeligt sted.

Det reddede dengang Mariss Jansons. Men værre gik det for hele morens familie, der alle forsvandt undre jødeudryddelserne.

Han modtog Sonnings musikpris 2018 på 745.000 kroner for sit “intense” bidrag til at udvikle den symfoniske musik.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu