ANNONCE

På skadestuen: Betjente overfaldet i fængsel

22. marts 2021 19:42 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Foruden betjentene blev også en leder overfaldet

På skadestuen: Betjente overfaldet i fængsel
Overfaldet skete i Storstrøm Fængsel. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Fire personer, en uniformeret leder og fire betjente, blev mandag kørt på skadestuen, efter at de var blevet overfaldet og udsat for vold i Storstrøm Fængsel. Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

Ifølge Fængselsforbundet skete overfaldet, da en indsat blev orienteret om en disciplinærafgørelse af den uniformerede leder.

Den indsatte reagerede ved at slå lederen flere gange i hovedet, hvilket fik tre kolleger, alle uniformerede fængselsbetjente, til at komme til hjælp.

Fængselsforbundet oplyser, at de tre betjente alle blev slået på kroppen og i ansigtet, og at en af de tre fik knækket flere tænder.

Det er uvist, hvad der nu skal ske med fangen.

Storstrøm Fængsel er placeret på Nordfalster. Det blev åbnet i efteråret 2017, består af fem afdelinger med celler på 13 kvadratmeter og kan huse 250 fanger.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu