ANNONCE

Påkørte betjent: Anholdt midt på motorvejen

9. april 2021 10:07 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En 27-årig mand er anholdt en uge efter, at han påkørte en betjent i Aalborg

Se flere billeder fra stedet i galleriet ovenfor.

Den 27-årige Cenk Firat Kirat, der er efterlyst for at have påkørt en betjent i Aalborg, er blevet anholdt.

Det skriver Ekstra Bladet.

Cenk Firat Kirat blev anholdt på E45 ved Hobro torsdag aften klokken 22, hvor han sad i en bil.

– Den har vi eftersat og bragt til standsning. Det skete forholdsvis udramatisk, og ingen kom til skade, siger efterforskningsleder Kenneth Rodam fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Påkørslen af betjenten fandt sted på Øster Sundby Vej omkring klokken 21.10 sidste fredag.

Episoden skete i forbindelse med en færdselskontrol, hvor påkørslen skete forsætligt ifølge politiet.

Betjenten affyrede efterfølgende flere skud mod køretøjet.

– Betjenten standser bilen og går hen og snakker med føreren og ser, hvem det er. Så går han ud foran bilen og vil skrive registreringsnummeret ned, og der starter føreren så bilen, hvorefter han rammer betjenten, sagde politiinspektør Claus Danø til Ritzau i forbindelse med påkørslen.

Ekstra Bladet skriver, at Cenk Firat Kirat blev udvist af Danmark i 2014 med indrejseforbud i 12 år.

Se flere billeder fra stedet i galleriet ovenfor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu