ANNONCE

Kvinder risikerer at blive sterile: Rekordmange får påvist alvorlig sexsygdom

23. august 2017 21:54 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Antallet af personer med sygdommen er det højeste i over 20 år.

I 2016 fik 34.132 personer påvist klamydia. Det er det højeste antal, siden man begyndte at overvåge sygdommen i 1994, skriver Statens Serum Institut. Det er særligt bekymrende, da klamydia er en markør for omfanget af ubeskyttet sex – der også kan indenære risiko for andre seksuelt overførbare sygdomme, skriver Statens Serum Institut.

Blandt unge mennesker, i alderen 15-29 år, er antallet af personer med påvist klamydia fortsat stigende, og var i 2016 højere end alle tidligere år.  Statens Serum Insitut skriver, at der blandt befolkningen bør være øget opmærksomhed på oplysning om øget kondombrug, hyppig prøvetagning og grundig partneroplysning, særligt i aldersgruppen 15-24 år.

For kvinder er problemet særlig stort, da de risikerer både underlivsbetændelse og i værste fald sterilitet, skulle de blive ramt og få påvist klamydia, der til gengæld er let at behandle. Det sker med antibiotika, og efter syv til 10 dage vil infektionen være svundet, hvorefter man ikke kan føre smitten videre.

Mens man går til undersøgelse, skal man afholde sig fra sex, eller kun dyrke sex med kondom. Det skriver Apotektet.dk. Antallet af personer med påvist klamydia er, ifølge Statens Serum Institut, steget med 7% i 2016 målt mod 2015. Stigningen ses for begge køn og for stort set samtlige aldersgrupper. 

Mænd er dårlige til at blive undersøgt

Hvor antallet af smittede stiger, er der ikke lighed mellem kønnene, ifølge Statens Serum Institut. Kun fire ud af 10 personer med påvist klamydia er mænd, men det skyldes ikke, ifølge Statens Serum Institut, at mænd får klamydia mindre hyppigt end kvinder.

Det betyder til gengæld, at kvinder oftere bliver undersøgt for klamydia end mænd; kun hver tredje undersøgte patient er en mand. I aldersgruppen 15-29 år, der rummer over 80% af samtlige påviste klamydiatilfælde, er andelen af mænd, der testets posotive for klamydia, cirka halvanden gang højkere end andelen er hos kvinder, skriver Statens Serum Institut.

 

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu