Pædagog overfaldet med kniv på herberg

24. maj 2016 12:08 | Af: Ritzau Fokus

En 34-årig mand bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør, efter han angiveligt har overfaldet en pædagog.

Pædagog overfaldet med kniv på herberg
En 56-årig mandlig pædagog blev natten til tirsdag overfaldet med en kniv på et herberg i Næstved. (Genrefoto) Foto: Politiet/Free

En 34-årig mand trak natten til tirsdag en kniv mod en 56-årig ansat på et herberg i Næstved.

Pædagogen nåede at afværge angrebet, fortæller vagtchef Jens Frederiksen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

– Ingen af parterne kom heldigvis noget til. Men han går frem med en stor kniv i hånden, det er alvorligt nok i sig selv, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen 00.44. Det lykkedes personalet at overmande den 34-årige, og de holdt ham fast, indtil politiet kom ud til herberget.

Den 34-årige mand er kendt af politiet i forvejen, og blandt andet derfor bliver han fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.

/ritzau/

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu