ANNONCE

Pakkebud truet af maskerede røvere

20. juni 2020 12:49 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Et pakkebud fra DAO blev natten til fredag udsat for røveri.

Et 22-årigt bud fra pakkevirksomheden DAO blev natten til fredag røvet af to maskerede røvere.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Omkring klokken 3 om natten kørte buddet rundt med aviser og pakker på Carit Etlars Vej i Aarhus-forstaden Åbyhøj.

Da han kom ud fra en adresse, hvor han havde afleveret en avis, slog røverne til.

De passede ham op og truede ham til at udlevere flere pakker.

Maskerede

De to røvere bar begge skimasker. Én hvid, én sort. Den ene bar desuden en knivlignende genstand.

De beskrives således:

a. Mand, 20-25 år gammel, alm til spinkel bygget, brun i huden, 180-185cm høj, han var iført hvid skimaske, mørk hættetrøje
b. Mand, 20-25 år gammel, alm til spinkel bygget, hvid i huden, 180-185cm høj, bar sort skimaske. Han holdt en knivlignende genstand i hånden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu