Palme-mordet: De vigtigste spor

28. februar 2020 22:10 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Mordet er stadig uopklaret.

1. marts 1986 vågnede verden op til nyheden om, den svenske statsminister Olof Palme var blevet skudt og dræbt på åben gade.

(I videoen over artiklen kan du se nogle af de vigtigste spor gennem tiden).

Gennem tiden har efterforskningen af det uopklarede drab været kritiseret, men 18. februar kunne Newsbreak.dk og andre medier fortælle, at den svenske chefanklager Krister Petersson forventer at kunne rejse en tiltale i sagen i løbet af første del af 2020.

Hvis det ikke lykkes, vil efterforskningen blive lukket ned.

Efter at Krister Petersson overtog efterforskningen, satte det svenske magasin Filter navn på en person, der ifølge magasinet stod bag drabet.

Vedkommende var et af de første vidner, politiet talte med efter drabet, men på det tidspunkt var han ikke mistænkt i sagen.

Dømt – og frikendt

En person har tidligere været tiltalt for drabet på Olof Palme.

Det drejer sig om en mand ved navn Christer Petersson. Han blev ved byretten i Stockholm dømt for drabet i 1989.

Få måneder senere blev han dog frikendt af landsretten.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu