Panik på SAS-fly: Kvinde åbnede døren

11. juli 2019 12:05 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Uenighed udløste voldsomme reaktion hos passager og resulterede i aflysning af fly.

Del:

Der opstod en noget usædvanlig og grotesk situation ombord på et SAS-fly på den græske ø Zakynthos onsdag den 10. juli klokken 22. Her blev en kvindelig passager og en stewardesse aldeles uenige. Angiveligt omkring hvorvidt passagerens håndbagage skulle placeres under hendes sæde eller ej. Det skriver BT.

Situationen eskalerede voldsomt og da flyet var på vej ud på startbanen, kom kvinden pludselig løbende hen ad mellemgangen og proklamerede, at hun ville ud.

Kvinden havde held til at åbne en af flyets døre og det udløste den slidske, der er beregnet til at evakuere de ombordværende i forbindelse med en nødsituation.

Artiklen fortsætter under videoen
[YouPlaySinglePlayer video=”1765,1858,266551″ yot yod yos ap]

“Mens flyet var parkeret, har en udadreagerende passager åbnet døren. Det betyder, at slidsken er blevet åbnet – og at vi ikke kan flyve videre med det fly i aften (onsdag, red.). Vi må have teknisk personale frem for at reparere flyet”, har Tonje Sund, pressemedarbejder ved SAS, bekræftet overfor BT.

Flyet havde 161 passagerer ombord, og de blev alle indlogeret på et hotel natten over, mens den ophidsede kvinde blev overdraget til de lokale myndigheder.

 

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu