ANNONCE

Pas på denne svindel: Stjal 800.000 kroner

7. august 2019 15:02 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet har onsdag morgen anholdt tre unge mennesker, der er sigtet for at have frastjålet ældre i alt 800.000 kroner.

Pas på denne svindel: Stjal 800.000 kroner
Især ældre borgere bliver snydt. Foto: Scanpix

Politiet advarer igen alle – dog særligt ældre – mod den såkaldte barnebarnsfinte, hvor en person ringer og udgiver sig for at være pårørende og i pengenød. Det sker efter tre anholdelser onsdag morgen.

I en pressemeddelelse fremgår det nemlig, at to mænd på henholdsvis 31 og 23 år samt en kvinde på 23 år er blevet anholdt på baggrund af mistanke for at stå bag netop den slags bedrageri. Anholdelserne er sker på en adresse i Valby og en adresse i Ringsted.

De anholdte er mistænkt for over et halvt år at have stået bag mindst otte af disse ekstremt kalkulerede og grove bedragerier. På den måde har de ifølge politiet tilranet sig et samlet beløb på omkring 800.000 kroner.

Bedragerierne er gået ud over ældre personer på Frederiksberg, i Nordsjælland, på Fyn og i Fredericia-området. I hvert enkelt tilfælde har gerningsmændene ringet til de ældre mennesker og for eksempel udgivet sig for at være barnebarn. Samtidig har de anmodet om at låne større pengebeløb, som de forurettede enten har udbetalt kontant eller har overført til en konto, som gerningsmanden har oplyst.

Efterforsker endnu

Nordjyllands Politi oplyser samme dag, at en borger på de kanter er blevet snydt ved et lignende bedrageri. Her fik en mand i 60’erne, bosat i Mariager, pludselig et opkald fra en person, der udgav sig for at være politibetjent, der havde foruroligende nyt.

Den ældre herres konti i banken var nemlig blevet hacket. Derfor, forklarede den falske betjent, måtte han have alle den ældre mands oplysninger som NemID, CPR-nr og bankoplysninger. Det fik ham. Heldigvis fik manden spærret det hele efter opkaldet.

Episoden viser bare, at det er et vidtrækkende fænomen, og det får begge politikredse til at advare ældre borgere. Københavns Politi efterforsker fortsat sagen og kan ikke udelukke, at der sker flere anholdelser. De anholdte fremstilles i Dommervagten på Frederiksberg klokken cirka 14 med begæring om varetægtsfængsling.

– Det er en meget grov form for bedrageri, de ældre har været udsat for, og morgenens anholdelser er sket efter et grundigt analyse- og efterforskningsarbejde, som har ført politiet på sporet af denne persongruppe, fortæller vicepolitiinspektør Peter Reisz, der er leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet i Københavns Politi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu