ANNONCE

Pas på disse biler i de kommende måneder

26. september 2019 14:19 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Hos FDM har man testet vinterdæk til varebiler. Resultatet er ikke imponerende.

Pas på disse biler i de kommende måneder
FDM har testet vinterdæk. Foto: FDM.

Der er bekymring at spore hos Forenede Danske Motorejere (FDM), når snakken falder på vinterdæk til varevogne.

Varebiler udgjorde, ifølge Danmarks Statistik i august 2019 13% af alle nyregistrerede køretøjer i Danmark, og når de 3054 varebiler, der eksempelvis blev indregistreret i august, skal have vinterdæk, er det så som så med et godt udvalg og sikkert udvalg, ifølge FDM.

Artiklen fortsætter under videoen

FDM skriver således i en pressemeddelelse, at man har testet 15 vinterdæk til varebiler, og at resultatet er foruroligende.

Af de 15 testede dæk dumpede 12 dæk slet og ret.

Her kommer dækkene i problemer

Dækkene kommer særligt i problemer på våde veje og i sne, altså dansk vintervejr.

Ifølge FDM bliver dæk mærket med “C” for “commercial” udviklet specifikt til erhvervslivet.

I erhvervslivet lægger man vægt på, at dækkene kan holde i lang tid, og at de kan bære høj vægt.

Det er ikke betryggende

Disse egenskaber gør desværre, ifølge FDM, at dækkene ikke klarer sig særlig godt på våde veje.

”Taget i betragtning, hvor meget varevogne og håndværkerbiler fylder i trafikken, er det ikke betryggende, at vinterdækkene til dem er så ringe, som vores test viser. Et godt vejgreb på især våde veje er helt afgørende for trafiksikkerheden. Derfor kan vi kun opfordre virksomheder og andre til at se på andet end økonomien, når de køber vinterdæk til deres biler,” siger bilteknisk redaktør i FDM, Søren W. Rasmussen, til FDM.

Hos FDM håber man altså, at ejere af varevogne tager højde for andet end dækkets levetid og bæreevne, når de køber vinterdæk til vognparken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu