ANNONCE

Pas på: Giftig plante blomstrer netop nu

10. juli 2020 09:52 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Miljø- og Fødevareministeriet advarer igen om den giftige plante.

Det er højsæson for vild pastinak, derfor advarer Miljø- og Fødevareministeriet mod den.

Planten er nemlig ekstremt giftig.

Allergisk reaktion

På Facebook oplyser Miljø- og Fødevareministeriet om den vilde pastinak med dets gule blomster.

Vild pastinak vokser i grøfter og skovkanter, og rører man ved den, kan man opleve voldsomme eftervirkninger.

For plantens saft kan ved sollys føre til en allergisk reaktion, der minder om en skoldning med kogende vand.

Ministeriet anbefaler derfor, at man holder snitterne fra planten.

Svulmede op og fik bylder

Det er ikke første gang, at der er blevet advaret omkring den giftige plante.

I 2018 var Camilla Sørensens to børn Silas og Stefani udsat for en allergisk reaktion som følge af vild pastinak.

Børnene startede med at have røde prikker på hænderne, men så bliver det endnu værre.

– Vi vågner op med, at Stefani er fyldt med bylder over det hele, fortalte Camilla Sørensen dengang til Newsbreak.dk.

Da familien tager til lægen, fortæller lægen, at der er tale om en allergisk reaktion.

Men det er først senere, at Camilla Sørensen finder ud af, at det er fordi børnene har rørt ved den giftige plante.

Ukendt for mange

Foruden at der kan være voldsomme følger ved at røre ved vild pastinak, er der også en anden grund til, at der advares mod den.

Naturstyrelsen har i flere år advaret om planten.

Alene af den grund at det er de færreste, der kender til den og ved, at den er giftig.

Vild pastinak er i familie med den mere kendte bjørneklo, hvor også dets saft kan udløse en allergisk reaktion på huden.

Faktisk indeholder bjørneklo og vild pastinak den samme gift. Det er giftstoffet furanocumarim.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu