ANNONCE

Pas på: Her må du aldrig opbevare kartofler

19. januar 2020 14:19 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Det er slet ikke lige meget, hvordan du opbevarer kartofler.

Er du en af de mange, der smider dine kartofler i grøntsagsskuffen i køleskabet sammen med alle de andre grøntsager?

Så skal du måske genoverveje.

Artiklen fortsætter under videoen

Det kan nemlig gøre dem giftige. Det skriver Fødevarestyrelsens initaitiv Mad Med Mindre Kemi på Facebook:

“I køleskab danner kartoflerne flere sukkerstoffer, der igen danner akrylamid, når man ovnsteger eller friterer. Hvis man derimod koger kartoflerne, dannes der ikke akrylamid,” skriver de.

Akrylamid er et stof, man finder i mange slags fødevarer, blandt andet kaffe, men også brød, chips og stegte kartofler. Stoffet kan skade nerver, arveanlæg og formeringsefvnen, men det er først og fremmest forbindelsen mellem akrylamid og kræft, der bekymrer eksperterne, ifølge Fødevarestyrelsen.

Opbevar dem mørkt

I samme ombæring anbefales det, at man opbevarer sine kartofler et mørkt sted – men altså ikke i køleskabet.

Det er for at undgå, at de bliver grønne. Når de er grønne er det tegn på, at der er udviklet giftstoffer i dem.

Man må derfor ikke spise grønne kartofler.

Jo grønnere kartoflerne er, jo mere giftige er de. Problemet er, at giften ikke nødvendigvis er til hverken at smage eller at se. Så du kan indtage den uden at lægge mærke til det.

Så for at være på den absolut sikre side, bør du altså smide kartoflen ud, hvis den skulle ske at være blevet grøn i stedet for den klassiske gule. De grønne kan give mavekramper, kvalme, opkastning og diarré.

Ifølge DTU danner kartofler, der udsættes for lys, mere af det grønne farvestof klorofyl. Det er ufarligt i sig selv, men fungerer dog som indikator på, at der også dannes flere af de giftige stoffer glykoalkaloider, som består af giftstofferne solanin og chaconin.

Giften kan hverken koges eller steges væk. Så det er lettest bare ikke at spise grønne kartofler. Hvis du alligevel beslutter dig for at gøre det, skal du være opmærksom på en række ting.

Klik dig gennem galleriet over artiklen og bliv klogere på, hvorfor du ikke skal spise grønne kartofler – det kan nemlig gå gruelig galt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu