Pas på: Nu kan dit kamera også hackes

23. august 2019 17:26 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Intet er efterhånden helligt, hvis det kan gå online.

Pas på: Nu kan dit kamera også hackes
Hvis dit kamera har en WiFi-forbindelse, bør du holde det opdateret. Genrefoto: Scanpix.
Del:

Det er nok de færreste, der færdes online, der ikke ved, at det er en god idé at være varsom, at opdatere styresystemer og programmer og måske holde sig fra de mere skumle afkroge af internettet.

Hvad det til gengæld ikke nødvendigvis er alle, der ved, så er det i dag ikke kun din computer, tablet og telefon, du beskytte mod skumle besøg udefra.

Teknologimediet Gizmodo skriver, at moderne spejlreflekskameraer med trådløse internetforbindelser også kan blive hacket, hvis du som bruger har funktionen aktiveteret på kameraet.

Det betyder, at en person kan overtage kontrollen over dit kamera trådløst, og når først det er sket, så kan vedkommende fratage dig kontrollen helt og holdent over kameraet, fuldstændigt som det er kendt med computere.

Newsbreak.dk har tidligere omtalt fænomenet, der er kendt som Ransomware. Her bliver dine filer krypteret, så du ikke kan få adgang til dem.

– Den indeholder altså det, der hedder ransomware, der går ind og låser for alle dine filer på computeren. Alt bliver simpelthen “kidnappet”, og så dukker der en tekstfil op, hvor det fremgår, at du skal betale en løsesum til de kriminelle bagmænd, har Peter Kruse, IT-sikkerhedsekspert ved Sikkerhedsfirmaet CSIS Security Group, tidligere sagt til Newsbreak.dk.

Beskyt dig

Nu skriver Gizmodo så, at det samme kan ske for dit kamara. Bliver dit kamera udsat for et sådant ondsindet angreb, bliver kameraets hukommelseskort krypteret, sammen med selve kameraeet, og i udgangspunktet betyder det, at du som bruger må betale det, de kriminelle vil have for at låse op for dit kamera, eller opgive brugen af det.

Gizomodo skriver, at Canon-kameraer har været i farezonen for sådanne hackerangreb, men at producenten Canon meget gerne skulle have løst problemet med en softwareopdatering.

Hermed følger blot en anbefaling om, at du husker at opdatere alle dine elektroniske enheder, på samme måde som du selvfølgelig opdaterer din telefon og din computer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu