ANNONCE

Pas på slikkepinde: Risiko for metalstykker

24. februar 2021 16:04 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Virksomheden Cloetta tilbagekalder flere slags slikkepinde

Pas på slikkepinde: Risiko for metalstykker
Slikkepindene kan indeholde metal - det er slet ikke godt. Foto: Scanpix

Selskabet Cloetta Danmark tilbagekalder en række Malaco-slikkepinde.

Årsagen er, at der er risiko for meget små stykker metal i et meget begrænset antal af slikkepindene.

Metalstykkerne er blevet opdaget af Cloetta Danmark i en kontrol. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

– Metalstykkerne er ikke giftige og så små, at de ikke udgør en alvorlig sundhedsrisiko.

– Men vi tager naturligvis situationen dybt alvorlig og opfordrer kunder til at smide produktet fra den pågældende periode ud og få pengene refunderet.

– Vores leverandør af slikkepindene har identificeret og løst problemet i produktionen, oplyser Cloetta Danmark i pressemeddelelse.

Her er de solgt

I en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen uddybes det videre, præcis hvilke slikkepinde, der er tale om, og hvor de er solgt.

Se listen herunder:

Hvilken fødevare:
Zoo Lollipop (løs vægt)
EAN stregkode: 7330869151357
Bedst før datoer: 06.08.2022

Solgt i:
Meny-butikker landet over
Spar-butikker landet over
Min købmand-butikker landet over
Superbrugsen-butikker landet over
Erritsø brugsforening
Middelfart brugsforening

Hvilken fødevare:
Malacos blandede slikkepinde (Lollipops)
Bedst før datoer:11.06.2022 og 12.06.2022.
EAN stregkode: 7310350113200

Solgt i:
Normal-butikker landet over

Hvilken fødevare:
Cloetta påskeæg (indeholder slikkepinde)
Bedst før datoer: fra 10.07.2021 til og med 02.10.2021
EAN stregkode: 7310350132133

Solgt i:
Meny-butikker landet over
Spar-butikker landet over
Min købmand-butikker landet overr
Rema 1000-butikker landet over
Nemlig.com
INCO CASH & CARRY
Fleggaard-butikkerne i Tyskland

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu