Krydstogtskib i problemer: 1300 evakueres

23. marts 2019 15:49 | Af: Ritzau Fokus

Et krydstogtskib, der er fanget i hårdt vejr ud for Norges kyst, har sendt et nødopkald ud.

Krydstogtskib i problemer: 1300 evakueres
Viking Sky har sendt en mayday-melding, og det driver mod land. Foto: Scanpix

Et krydstogtskib med 1300 passagerer er i vanskeligheder ud for Norges kyst. Skibet har sendt nødopkald ud og driver mod land.

Det meddeler redningscentralen, der har sendt skibe og helikoptere mod stedet.

Krydstogtskibet befinder sig ud for Hustadvika omkring 2,5 sømil fra land, skriver netavisen vg.no.

Hustadvika ligger sydvest for Kristiansund.

De 1300 passagerer skal evakueres, skriver politiet i Møre og Romsdal på Twitter.

Tilsyneladende har det store skib motorproblemer.

Det blæser kraftigt i området, og det giver høje bølger og forhøjet vandstand.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu