Lufthavn blev afspærret

10. september 2019 17:16 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Personer evakueret fra lufthavn, andre strandet i fly.

Del:

Opdatering: de evakuerede har nu fået lov til at forlade lufthavnen. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Opdatering: Flyet flyver nu til Kastrup Lufthavn.

Aarhus Lufthavn er spærret af for adgang tirsdag eftermiddag. Østjyllands Politi bekræfter over for Newsbreak.dk, at man er til stede i lufthavnen, men henviser i øvrigt til et kommende tweet med yderligere. Heri står der, at der er fundet en mistænkelig genstand i lufthavnen.

Der er flere patruljevogne og en indsatsleder-vogn på stedet, ligesom også – som det fremgår af billederne – ambulancer står klar.

Af sikkerhedsmæssige årsager er det meste af lufthavnen derfor spærret af, mens politiet undersøger.

Østjyllands Politi oplyser nu på Twitter, at 140 personer er blevet evakueret. De befinder sig i en bygning tæt på lufthavnen.

For 70 passagerer i et fly er ventetiden med at komme i luften er ventetiden forøget. På ubestemt tid.

“Vi orienterer dem løbende. Stadig ingen adgang til lufthavnen”, skriver politiet.

Politiet har tilkaldt ‘eksperter’ – som i dette tilfælde af EOD, ammunitionsrydningstjenesten. Billeder viser i hvert fald, at netop en vogn herfra også er ankommet til lufthavnen.

Newsbreak.dk følger sagen …

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu