Pasta trækkes tilbage: Vigtig oplysning fremgår ikke

26. november 2018 17:36 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Coop Danmark trækker et parti fyldt pasta tilbage, da produktet indeholder valnødder, hvilket ved en fejl ikke fremgår af etiketten.

Et parti fyldt pasta, der er solgt i Irma-kæden, trækkes nu tilbage som følge af en forkert etiket.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

På etiketten fremgår det ved en fejl ikke, at produktet indeholder valnødder, selvom det er tilfældet.

Derfor kan valnøddeallergikere blive syge af at spise pastaen.

Fødevarestyrelsen råder derfor til, at man enten kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt, hvis man er allergisk overfor valnødder.

Det er Coop Danmark, der er virksomheden bag tilbagetrækningen.

– Der er sket en fejl, og det er det, vi nu reagerer på, siger informationsdirektør ved Coop Danmark, Jens Juul Nielsen, til Newsbreak.dk.

I galleriet ovenfor kan du se de typiske symptomer på fødevareallergi.

Fakta

Denne fødevare trækkes tilbage

Girasoli med ost og honning

Nettovægt: 250 g
Bedst før dato: 18/1-2019
EAN stregkode: 8017268125644 (Girasoli med grillede grøntsager)
Oprindelsesland: Italien

Kilde: Fødevarestyrelsen

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu