ANNONCE

Patruljevogn i ulykke

1. marts 2021 15:54 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Brager sammen med varebil i travlt kryds

En af politiets patruljevogne er mandag eftermiddag braget sammen med en mindre varebil i krydset Vigerslev Allé/Vigerslevvej i Valby.

Af billeder fra stedet fremgår det, at både patruljevogn og varebil er stærkt medtagne efter ulykken.

Ifølge Jesper Frandsen, vagtchef hos Københavns Politi, er alle personer dog sluppet nådigt fra ulykken.

De to betjente i patruljevognen er uskadte, og det samme gælder føreren af varebilen. Det oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet:

– Han har været til tjek på sygehuset, men er sluppet uden skader, siger Jesper Frandsen til avisen.

Det er uvist, hvordan ulykken er opstået. Newsbreak.dk har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi, hidtil dog uden held.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu