Person fundet død på offentligt toilet: Politiet undersøger sagen lige nu

13. december 2018 09:42 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Københavns Politi er ved at undersøge, om der er hændt noget kriminelt.

Person fundet død på offentligt toilet: Politiet undersøger sagen lige nu
En person er torsdag morgen fundet død ved Højbro Plads. Arkivfoto: Scanpix

En kommunal medarbejder har torsdag morgen fundet en person, der var død, på et af de offentlige toiletter omkring Højbro Plads i det indre København. Det skriver flere danske medier heriblandt TV2.

Newsbreak.dk har torsdag hverken haft held til at træffe vagtchefen eller en pressemedarbejder ved politikredsen, men over for TV2 bekræfter Riad Tolba, der er pressetalsmand for Københavns Politi, at en person er fundet død.

Politiet er blevet adviseret klokken 07.35 torsdag morgen, og for nuværende undersøges det, hvor vidt der er hændt noget kriminelt.

Til TV2 lyder det dog, at der ikke umiddelbart er mistanke om noget mistænkeligt.

Både ligvogn og politi var tidligere på stedet.

– Jeg kom, lige da personen blev fragtet ind i ligvognen. Man kunne ikke se så meget, for det var nede i en pose, fortæller et øjenvidne til Ekstra Bladet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu