Person hentet i ambulance efter brand

12. februar 2019 20:40 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der har tirsdag aften været brand i et køkken.

Video: Local Eyes

En person er blevet kørt med ambulance til Hvidovre Hospital efter en brand i et køkken i en etageejendom på Valbyholm tæt ved Ålholm Station i København, oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Se mere video hos Local Eyes.

I skrivende stund er beredskabet endnu på stedet og foretager udluftning af trapperum og den pågældende lejlighed efter en massiv røgudvikling, oplyses det.

Over for Newsbreak.dk siger Lars Westerweel, der er vagthavende ved Københavns Politi, at branden er blevet anmeldt klokken 19.37. Han kender ikke tilstanden på den person, der blev kørt væk med ambulancen.

– Men der har ikke været tale om en alvorlig brand, og der er ikke tale om alvorlig tilskadekomst, siger han klokken 20.30.

Beredskabet skriver, at det regner med at være på adressen til ved 21-tiden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu