Peter Ingemann vil pløkke ænder og ulve

5. oktober 2018 12:03 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den kendte TV-vært har en plan.

Peter Ingemann vil pløkke ænder og ulve
Peter Ingemann og familien har fået solgt sommerhuset i Skagen. Nu mangler hjemmet i Ry. Foto: Henning Bagger/Scanpix.

“Ungerne er blevet store og jeg er blevet gammel og har brug for et bonsaitræ at passe eller et jagttegn, så jeg høj på Gammel Dansk kan pløkke ænder og ulve….”.

Sådan skriver den kendte og elskede TV-vært i et opslag på Instagram, hvori han fortæller om baggrunden for planen om at sælge familiens to huse.

Det i Ry er stadig til salg – sommerhuset i Skagen er væk.

Den kendte TV-vært Peter Ingemann og familie har sat sommerhuset i Skagen og hjemmet i Ry til salg.

Men næppe nåede sommerhuset ejendomsmæglerens hjemmeside, før det blev fjernet igen; det er nemlig solgt.

Det fortæller TV-værten i telefonen fra Lapland, hvor han er i gang med et program til serien “Størst”, der sendes på TV 2.

– Det blev solgt på første fremvisning, siger en glad Peter Ingemann til Kendte.dk.

Huset i Skagen er 126 kvadratmeter stort og har været i familiens eje i to år. Og er blevet sat fuldstændig i stand siden.

Større (grund)plan

Baggrunden for salget er en del af en større plan.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi overvejer at flytte Skagen. Eller købe et stort landsted et sted i Søhøjlandet, har Peter Ingemann tidligere fortalt.

Til det skal begge huse altså sælges – og den første del kan nu vinges af.

Huset i Skagen blev sat til salg for 3.495.000 kroner, men familien er nu ikke blevet rige på den handel, mener Ingemann.

– Men det skraller rundt, griner Ingemann, der sammen med familien nu er drømmen et skridt, eller hus, om man vil, nærmere.

Andet kundesegment

Huset i Ry er altså stadig til salg – der har indtil videre været to fremvisninger.

– Men det henvender sig også til et helt andet kundesegment, så det går ikke så stærkt, siger Ingemann, og hentyder til prisen, der ligger på den pæne side af fem millioner.

Han er nu ikke i tvivl om, det nok skal blive solgt.

– Jeg har solgt mange huse i mit liv. Nogle med større succes end andre, siger Peter Ingemann, der dog ikke har planer om at skifte TV-jobbet ud med et som ejendomsmægler.

– Men de må gerne ringe for at få nogle tricks, griner han.

Salgstale på Instagram

Peter Ingemann selv gør også på sin Instagram-profil reklame for huset i Ry:

View this post on Instagram

Vil du hjælpe mig med at blive hjemløs? Efter 10 år i Østjyllands Hellerup, Danmarks bedste by, Ry, rykker vi teltpælene op og flytter ud i det blå.... Ja ja det bliver ikke i et telt og jeg er ej heller konkurs eller skal have betalt en narkogæld, der skal bare ske noget nyt. Ungerne er blevet store og jeg er blevet gammel og har brug for et bonsaitræ at passe eller et jagttegn, så jeg høj på Gammel Dansk kan pløkke ænder og ulve.... Huset er lige kommet til salg og er i øvrigt alt alt for billigt.... Men man er vel et godt menneske (som Tage Slagter i Silkeborg sagde.... Det var også ham der sagde: "At under krigen, da sæben var rationeret, der var der sgu noget ved oralsex!!!... Nå det var et sidespring, som vi siger i Pattaya) Huset med tilhørende Danmarks flotteste natur, reneste badesø lige nede i skoven, mountain bike stier uberalles, golfbanen 200 m væk (27 huller) og under en halv time til Århus... lav Ejendomsskat (tjek lige de ejerudgifter ud!) og lavt energiforbrug... Etc etc.... Kan blive dit for 5.499.000 kr.... Puha en gavebod..... Hør mere hos EDC Ry, 86 89 14 66 https://www.edc.dk/alle-boliger/ry/8680/rugaards-skovvej-20/?sagsnr=86801299 God dag til jer PS Nu kan ejendomsmægleren dælme godt skrue ned for regningen til markedsføring... Jeg vil have rabat ovenpå dette. End of the day er vi alle ludere.... Jeg er.... og jyde.... Ca det samme.... Hahaha.....

A post shared by Peter Ingemann (@ingemannpeter) on

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu