Pige forsøgt krænket: Sparkede mand i skridtet

2. december 2019 22:30 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En 17-årig pige blev onsdag den 20. november udsat for et forsøg på seksuelt overgreb.

En 17-årige pige blev på sin tur hjem i Albertslund passet op af en udenlandsk mand.

Manden forsøgte at lyne teenagerens jakke ned, men hun reagerede hurtigt ved at sparke manden i skridtet.

Artiklen fortsætter efter videoen

Vidner, der har overværet overgrebet, efterlyses af Københavns Vestegns Politi.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ville lyne jakke ned

I nærheden af Hedemarksvej i Albertslund blev en 17-årig pige den 20. november kontaktet af en mand.

Han sagde noget til hende på fremmedsprog.

Herefter forsøgte han at lyne hendes jakke ned.

Sparkede gerningsmanden

Den 17-årige reagerede dog hurtigt på tilnærmelserne og sparkede manden i skridtet.

Det fik manden til at give slip på hende og løbe fra stedet.

Forsøget på det seksuelle overgreb fandt sted nær Hedemarkens Legeplads mellem klokken 21.00 og 21.30.

– Vi vurderer, at dette var et forsøg på at udsætte pigen for et seksuelt overgreb. Derfor hører vi meget gerne fra offentligheden i denne sag, så vi kan få stoppet gerningsmanden, siger leder af overgrebssektionen Rikke Thestrup.

Mand med sort fuldskæg

Gerningsmanden beskrives som værende udlænding. Han talte muligvis tyrkisk eller kurdisk.

Han var mellem 27 og 35 år gammel og 180 centimeter høj.

Manden var almindelig af bygning og havde sort fuldskæg.

Han var iført sort dunjakke med rød krave.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på 43861448.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu