ANNONCE

Piller tabt: Kan give vejrtrækningsproblemer

19. april 2020 14:18 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet efterlyser piller, der blev tabt i går eftermiddags.

Piller tabt: Kan give vejrtrækningsproblemer
Politiet advarer borgerne om piller, der blev tabt lørdag eftermiddag. De kan være farlige at indtage. MODELFOTO: Colourbox.

En borger i Høng tabte i går 40 stk. lægeordinerede piller af mærket Oxabenz, som bruges til abstinensbehandling mod alkoholmisbrug.

De kan være farlige at indtage, derfor advarer Midt- og Vestsjællands Politi mod dem i en pressemeddelelse.

Medicinen blev tabt i Høng midtby i Kalundborg kommune i går eftermiddags, og da de ikke er blevet fundet efterlyses bøtten med pillerne, som kan være farlige at indtage.

Pillerne ligger i originalemballagen – en plastikbøtte med skruelåg og lilla skrift.

Oxabenz er et beroligende benzodiazepin præparat, som kan give vejtrækningsproblemer og balancebesvær.

Borgere som finder disse piller, skal straks kontakte politiet, som vil afhente pillerne, eller de kan indleveres på nærmeste politistation.

“Skulle nogen personer have indtaget pillerne, skal de straks søge læge”, skriver politiet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu