Pizzagigant fanget i mørklægning: Fjernede negative rapporter

18. november 2018 12:54 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Pizzakæden Domino's fjernede gamle kontrolrapporter ved at skifte CVR-numre på seks af kædens restauranter.

Pizzagigant fanget i mørklægning: Fjernede negative rapporter
Der er store problemer for Domino's Pizza-kæden i Danmark. Arkivfoto: Scanpix

Domino’s startede med at lukke syv butikker i kølvandet på Operation X-undersøgelser, der påviste en hygiejneskandale. Men nu har BT.dk fået aktindsigt i dokumenter fra Fødevarestyrelsen, der viser, at pizzagiganten har skiftet CVR-numre på flere restauranter, så kunderne ikke kan se de dårlige kontrolrapporter fra tidligere CVR-numre.

Indtil videre har seks restauranter skiftet CVR-nummer. Det betyder, at virksomheden selv har kunnet bestemme, om man vil videreføre smileyhistorikken fra det tidligere CVR-nummer. BT skriver endvidere, at i fire af de Domino’s restauranter, der har fået dårlige rapporter fra juni og fremefter har fået slettet de negative kontrolrapporter.

De fire butikker, som har ønsket at mørklægge de negative rapporter er Domino’s på Østerbro, Randers, Valby og i Store Kongensgade i København. Newsbreak.dk har tidligere samlet et uddrag af Domino’s mange møgsager.

Rod i rapporterne

Til BT kommenterer ekspert i fødevarehygiejne, Michael René, at Domino’s sletter rapporterne for at få et godt indryk, selvom kunderne bør have den reelle historie.

–  De rapporter, der her er blevet slettet, fortæller om forhold, man kan blive syg af. Den historie skal kunderne have adgang til, siger han til BT.

Domino’s har til BT udtalt, at de har ændret praksis – og man ikke længere vil fjerne kontrolhistorik.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu