ANNONCE
En tidligere Playboy-model, der siden gjorde karriere i skuespilfaget, er død. Tanya Roberts blev ifølge amerikanske sladdermedie par excellence TMZ blot 65 år.
Der er ifølge mediet en del usikkerhed forbundet med hendes død.
TMZ skriver, at Roberts – der umiddelbart var sund og rask – netop var vendt hjem fra en gåtur med hunden, da hun kollapsede.
Efterfølgende blev hun lagt i respirator, men kom sig ikke og blev erklæret død søndag amerikansk tid. Det skal ikke være Covid-19-relateret.
Skuespillerinden er blandt andet kendt som Bond-baben Stacey Sutton i filmen A View to a Kill – på dansk Agent 007 i skudlinjen – med Roger Moore i hovedrollen. Den er fra 1985.
Hun gjorde sig siden også som en af birollerne i komedieserien That 70’s Show. Her spillede hun Donnas mor Midge, men stoppede da hendes mand Barry blev alvorligt syg.
Roberts har ingen børn, men efterlader sig en mand.
ANNONCE